Handelsbetingelser
Senest opdateret: 24. juni 2026
1. Virksomhedsoplysninger
2. Ydelser
Øens CarCare tilbyder mobil bilpleje og indvendig rens. Alle ydelser udføres på den adresse, kunden opgiver ved booking. Vi rykker ud til Aarhus og omegn.
Grundpakken – Komplet indvendig rens – inkluderer:
- Støvsugning af sæder, gulv og bagagerum
- Rens af alle indvendige overflader
- Rens af tekstilmåtter
- Pudsning af indvendige ruder
- Detaljerens
Tilvalg aftales og prissættes ved booking. Dørterskel renses ikke som en del af standardydelsen. Børnesæder renses kun efter særskilt aftale — montering og demontering er til enhver tid kundens eget ansvar.
3. Priser og betaling
Gældende priser ved bestilling:
| Biltype | Pris (DKK) |
|---|---|
| Lille bil (fx Fiat 500, Mini Cooper) | 499 kr |
| Mellemstor bil (fx BMW i4, Volvo XC40) | 575 kr |
| Stor bil (fx Porsche, Mercedes GLE) | 629 kr |
| Minivan / 7-personers (fx ID.Buzz) | 849 kr |
Alle priser er inkl. moms. Betaling sker kontant, via MobilePay eller bankoverførsel efter aftale — medmindre andet er aftalt skriftligt.
Kørselstillæg: Kørsel til adresser på Aarhus Ø er gratis. For øvrige adresser kan der forekomme et kørselstillæg, som aftales individuelt inden bekræftelse.
Ekstra beskidte biler: Prisen gælder ved almindeligt snavs. Er bilen usædvanligt beskidt, kan der tillægges et ekstragebyr efter forudgående aftale med kunden.
4. Booking og bekræftelse
En booking anses som foreløbig, indtil den bekræftes skriftligt (pr. e-mail eller SMS) af Øens CarCare. Vi tilstræber at bekræfte inden for 24 timer efter modtagelse af forespørgslen.
5. Aflysning og ændringer
- Aflysning af kunden: Aflysning skal ske senest 24 timer inden det aftalte tidspunkt. Sen aflysning (under 24 timer) kan medføre et gebyr på 149 kr.
- Forsinkelse af kunden: Hvis kunden eller dennes bil ikke er tilgængeligt til det aftalte tidspunkt, og vi dermed forsinkes med mere end 15 minutter, kan der opkræves et gebyr på 149 kr.
- Aflysning fra Øens CarCare: Aflysning pga. vejrforhold (kraftigt uvejr) eller andre force majeure-hændelser sker uden gebyr. Vi tilbyder altid omplacering til nærmest mulige tidspunkt.
6. Tilfredshedsgaranti
Er du ikke tilfreds med resultatet, kontakter du os inden for 24 timer efter udførelsen, og vi vender tilbage og udbedrer det gratis. Garantien gælder inden for rammerne af det aftalte arbejde og ved normal brug.
7. Ansvarsbegrænsning
Øens CarCare er ansvarlig for skader, der opstår som følge af fejl eller forsømmelse under udførelse af arbejdet. Vi er ikke ansvarlige for:
- Eksisterende skader, der ikke er dokumenteret inden arbejdets start
- Skader som følge af defekte materialer eller konstruktionsfejl på køretøjet
- Indirekte tab, driftstab eller tabt fortjeneste
Eventuelle reklamationer skal fremsættes skriftligt senest 3 dage efter udførelsen.
8. Lovvalg og værneting
Disse betingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved de danske domstole med Retten i Aarhus som aftalt værneting.